
Skoler i Viborg Kommune
I Viborg Kommune er der 23 folkeskoler med cirka 10.000 elever. Her kan du læse om folkeskolerne og finde en oversigt over kommunens skoler.
En skole med plads til alle
Vi ønsker, at alle elever trives, bliver nysgerrige på at lære og udvikler sig fagligt og personligt.
Børn er forskellige. Derfor arbejder skolerne med forskellige måder at lære på, så undervisningen kan understøtte den enkelte elev bedst muligt.
Vi har fokus på gode arbejdsvaner, fordybelse og lysten til at lære. Målet er, at alle elever bliver så dygtige, som de kan.
Vi arbejder også for, at elever med forskellige behov kan være en del af fællesskabet og få den støtte, de har brug for.
Eleverne skal have lys i øjnene og lære at mestre eget liv.
Forskellige i Fælleskab
Alle folkeskoler i Viborg Kommune arbejder ud fra den fælles retning Forskellige i Fællesskab, som favner, at Viborg er en geografisk stor kommune, der rummer både byer og mindre lokalsamfund.
Skolerne arbejder ud fra nogle fælles mål og temaer på tværs af kommunens skoler:
- Bæredygtighed
- Overgange
- Bevægelse
- STEAM (naturvidenskab, teknologi, engineering, kunst og matematik)
- Åben Skole
Temaerne er med til at sætte retningen for undervisningen og elevernes læring gennem hele skoleforløbet.


