Visiteret dag- og aktivitetstilbud

Aktiviteter til ældre, hvor der er udvidet behov for støtte og/eller hvis ægtefælle eller anden nærtstående pårørende har brug for aflastning i dagtimerne.

Viborg Kommune har visiterede pladser på Ørum Dagcenter og Æblegården i Viborg. Det er et heldagstilbud, hvor fokus er på at have en god dag med aktiviteter, måltider og mulighed for middagshvil. Aktiviteterne kan være hjernetræning, motion, gåture, sang mv.

Du bliver hentet og afleveret i hjemmet af vores kørselsordning.

Målgruppe

Målgruppen for de visiterede dagcentre er borgere, der:

  • har nået folkepensionsalderen
    - dog med mulighed for individuel vurdering af behov for borgere ned til 60 år
  • har moderat til svær nedsat fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsevne, og som enten passes af ægtefælle eller andre nære pårørende, eller som bor alene i eget hjem og har et begrænset netværk
  • er særligt skrøbelige alene-boende
    - fx moderat/svært demente og andre neurodegenerative sygdomme
  • ikke kan fungere i almindelige aktivitetsgrupper pga. behov for skærmede rammer
  • kan indgå i mindre grupper under skærmede forhold. 

Man skal visiteres til tilbuddet via Visitation Sundhed og Omsorg.

Egenbetaling

Der kan forekomme egenbetaling for at deltage i aktiviteterne. Betaling kan fx være for:

  • kørsel, hvis du bliver visiteret til transport
  • aktiviteter, hvor der indgår forplejning
  • materialer til kreative aktiviteter, fx keramik, kurveflet, strikning og vævning.

Du får altid besked, hvis der er egenbetaling for en aktivitet.