
Hjultorvet
Hjultorvet er i gang med at blive udviklet til et grønt, levende og fleksibelt byrum med plads til både hverdag, handel, ophold og arrangementer.
Hjultorvet ligger centralt i Viborg og forbinder midtbyens butikker med Domkirkekvarteret og søerne. Derfor har torvet stor betydning for oplevelsen af en levende og velfungerende midtby.
Viborg Kommune har nu igangsat fornyelsen af Hjultorvet med ambition om at skabe et indbydende byrum, hvor både borgere og besøgende har lyst til at mødes og opholde sig.
I fremtiden skal torvet være et fleksibelt hverdagstorv for alle.
Den 7. oktober 2026 besluttede byrådet at sætte gang i fornyelsen af Hjultorvet.
Læs mere om arbejdet med Hjultorvet og hele udviklingsplanen for Viborg midtby her.