start på hovedindhold

Kompetenceudviklende sygeplejerske Distrikt Bjerringbro

Vil du bringe din sygeplejefaglighed i spil og være med til at styrke kvalitet, læring og udvikling i hjemmeplejen?

Har du lyst til at dele din viden og løfte det faglige fællesskab? Motiveres du af at lykkes gennem andre?

Så er det dig, vi søger.

Om os

Vi er en hjemmeplejeenhed i et smukt landdistrikt, organiseret i tre borgernære teams, samt aftenteam. Her arbejder vi tæt på borgeren – og tæt sammen om at skabe kvalitet, trivsel og faglighed.

Om jobbet

Som kompetenceudviklende sygeplejerske bliver du en nøgleperson i distriktets faglige udvikling. Du får ansvar for at styrke medarbejdernes kompetencer i praksis og skabe læring, som kan mærkes i borgernes hverdag., kort sagt får du rollen som fagligt fyrtårn.

Dine primære opgaver

  • planlægge og gennemføre borgernær kompetenceudvikling for sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælper, ufaglærte og andre faggrupper.
  • gennemføre systematiske refleksionsforløb i forbindelse med konkrete borgerbesøg
  • følge medarbejdere i praksis minimum 3 timer dagligt og skabe læring gennem refleksion, feedback og faglig sparring

Understøtte medarbejdernes faglige udvikling ud fra

  • fagprofiler
  • indsatskataloget for sygepleje
  • individuelle kompetenceskemaer
  • bidrage til en psykologisk tryg læringskultur, faglig stolthed og trivsel
  • samarbejde tæt med distriktsleder, teamledere og vagtplanlægger om planlægning af kompetenceudviklingen og undervisning i teamet.
  • understøtte kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet, herunder evt. rollen som UTH-kontaktperson
  • bidrage til journal- og medicinaudit samt øvrige faglige forbedringsindsatser
  • sikre sammenhæng mellem dokumentationspraksis og den sundhedsfaglige opgaveløsning – i samarbejde med dokumentationskoordinator.

Om dig

Vi søger en sygeplejerske, der

  • har stærke faglige kompetencer og lyst til at udvikle andre
  • trives i praksisnære læringssituationer
  • har gode formidlings- og refleksionskompetencer
  • evner at skabe tillid og psykologisk tryghed i læringsrummet
  • arbejder selvstændigt, struktureret og systematisk
  • har blik for kvalitet, patientsikkerhed og faglig forbedring
  • har gode samarbejdsevner og trives tværfagligt
  • bevarer overblikket og arbejder helhedsorienteret
  • kendskab til Nexus er en fordel men ikke et krav
  • erfaring med undervisning, klinisk vejledning, læringsprocesser eller kvalitetsudvikling er en fordel – men ikke en forudsætning.

Vi tilbyder

  • en ny og betydningsfuld rolle, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på kompetenceudviklingen i distriktet
  • et stærkt fagligt miljø med fokus på kvalitet, trivsel og læring
  • en arbejdsplads, hvor samarbejde og ordentlighed vægtes højt
  • gode muligheder for sparring med kommunens øvrige kompetenceudviklende sygeplejersker.

Arbejdstid og ansættelse

  • du får ansvar for kompetenceudvikling på tværs af alle vagtlag. (dag og aften)
  • du skal derfor forvente delvist fremmøde uden for dagvagt
  • du refererer til distriktslederen og arbejder tæt sammen med teamlederne
  • den resterende arbejdstid bruges på faglig sparring, kvalitetsarbejde, UTH, audits m.m.
  • stillingen er på 37 timer
  • ansættelse pr. 1. september 2026 eller efter aftale

Løn og ansættelsesforhold

I henhold til gældende overenskomst, forud for ansættelse indhentes straffeattest.

Som udgangspunkt er arbejdet tilrettelagt i hverdag og weekend fri, men må forvente afløsning i sygeplejegruppen ved ferie og længerevarende sygdom.

Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling, som er baseret på objektive og kønsneutrale kriterier og i henhold til den relevante overenskomst. Du kan finde information herom på: https://www.krl.dk/#/loengennemsigtighed.

Samtaler

Forventes afholdt den 24. august 2026

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte Tonje Fromheide på mail tf@viborg.dk (ferie uge 30,31,32) eller Annette Bødkergaard på mail aboe@viborg.dk (ferie uge 29, 32,33) og vi ringer dig op.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg jobbet nu