Røverdalen på Vroue Hede ved Sjørup Skov

I området findes mange fortidsminder. En del er fra bonde-stenalderen, en tid, hvor man brugte kærre – en tohjulet vogn trukket af okser.

Der går to veje tværs gennem området. Den ældste er den såkaldte 'Oldtidsvej'. Oldtidsvejens nedslidte hulveje kan du blandt andet se i Røverdalens skrænter, hvor et skilt nede i dalen omtaler vejene nærmere. Og går du helt ned til natur-engen i syd, kommer du til et lille blomsterrigt område med en rislende bæk.

Røverdalen er dannet af smeltevand, der strømmede fra isen under den sidste istid.

Dalen ligger lige på kanten af isens øst-vestlige hovedopholdslinje: Nord for linjen ligger et kuperet morænelandskab, syd for linjen ligger den vældige, udstrakte slette, der for 2-300 år siden mest var hede.

Én af områdets sidste rester af hede ses netop her i dalen. Længst mod syd går dalen over i eng, der gennemstrømmes af Sejbæk - et sidevandløb til Karup Å.

I den sydlige ende langs Sejbækken findes en ret artsrig moseflora med spredte områder af høje urter og pilekrat. Nærmere heden findes kragefod og lavt krat af pors.

I området kan også ses fx klokkelyng, engkabbeleje, eng-nellikerod, mjødurt og kæruld.

Græshede dominerer dalbunden, mens der på dalens skråninger især vokser hedelyng og revling.

Her holder sanglærke og engpiber til, men du kan måske også se tornskade.

Firben er almindelige her, også hugormen kan du få et glimt af, inden den skræmt smutter i sit hul.

Også mange insekter holder til her, fx sommerfugle, guldsmede og græshopper. Det er fordi, at arealet har et fugtigt område tæt ved tørre og varme, solvendte områder.

Selve bækken er så ren og varieret, at ørreder kan lægge æg, og de unge fisk kan vokse op her.

Allerede for 5000 år siden var Oldtidsvejen en vigtig færdselsvej, der løb fra Viborg-området og til Bovbjerg-området ved Vestkysten. Vejen var ikke et enkelt spor, men et vidt forgrenet system af simple grusveje.

Nogle af Oldtidsvejens grusede vejspor kom med tiden til at fungere som hovedvej mellem Viborg og Holstebro indtil 1829. Den blev kaldt ”Gammel Holstebrovej”. Med tiden blev den afløst af en stenbygget vej, den nuværende ”Ny Holstebrovej” (rute 16), der fik et forløb en del nordligere end den gamle.

Oldtidsvejen ligger ikke tilfældigt. Den forbandt områder, hvor oldtidsbønderne havde bosat sig, nemlig hvor jorden kunne dyrkes med datidens redskaber. Og det kunne den blandt andet her langs den gamle israndslinje, der samtidig oftest dannede vandskel, så bønderne ikke skulle passere så mange og store vandløb.

Hvor folk bor, dør de også og bliver gravlagt. Af levn fra oldtiden er det især gravene, der i dag er bevaret, og derfor er det da også især gravhøje, der vidner om den tidligere så vigtige oldtidsvej. Engang lå der langs denne vej mange flere gravhøje, men de fleste er i dag sløjfet ved dyrkning og ved andet jordarbejde.

De forskellige typer grave langs vejen fortæller, at Oldtidsvejen har været brugt over lang tid: De første bønder anlagde gravmonumenter som dysser og jættestuer. Få hundrede år senere blev de døde lagt i såkaldte 'stendynge-grave' langs vejen, endda visse steder i rækker på flere hundrede meter og med opførelse af midlertidige ”dødehuse”.

Senere byggede enkeltgravs-kulturens folk deres små gravhøje langs vejen. I det følgende årtusinde – i dolktiden og ældre bronzealder - byggede man de ofte noget større gravhøje. I yngre bronzealder anlagde man sjældent nye høje. Man brændte de døde, og resterne blev lagt i urner i siden af ældre gravhøje.

I Røverdalens skrænter ses dels nogle gravhøje, dels hulvejsspor fra Oldtidsvejen, og på tværs af dalen er tydelige spor efter Gammel Holstebrovej. Dalen hed tidligere ”Dødemandsdalen”. Her lå røvere tit på lur efter de vejfarende.

I 1955 og 1974 lod den daværende ejer arealet frede uden erstatning og sikrede dermed stedets natur- og kulturværdier for fremtiden og den offentlige adgang dertil - se mere på fredninger.dk (eksternt link).

For at bevare værdierne foretager Kommunen og ejerne naturpleje ved slåning af træopvækst og lyng. En gang imellem også ved afbrænding af lyngen.

Ved 24 km-stenen på hovedvejen mellem Viborg og Holstebro er der indrettet en større rasteplads. Herfra er der adgang til arealet og en smuk udsigt mod syd ud over Røverdalen og videre ud over det vældige, udstrakte sletteland.

En kilometer længere mod øst, i Sjørup Plantage, kan Oldtidsvejen også ses. Plantagen ejes af staten, så her er der igen offentlig adgang. Fra P-pladsen i plantagens sydvestlige hjørne kan du således følge Oldtidsvejen mod øst - nu som en skovvej.

Ejer

Privat ejet.